Fact om Høvding 3

8 x mere sikker end en normal cykelhjelm

Høvding 3 cykelhjelmen

Airbag-hjelmen er formet som en krave, der bæres rundt om halsen og kaldes derfor ofte ”den usynlig cykelhjelm”. Selve kraven er den synlige del af hjelmen. Coveret/skallen på kraven er fremstillet i et slidstærkt, vandafvisende og smudsafvisende nylon stof, der ikke går i stykker, når det får kontakt med jorden f.eks. i forbindelse med et styrt, og det kan tages af og udskiftes, så det matcher din påklædning. Hövding designer og lancerer løbende nye covers.

Airbag hjelmen vejer 635 g uden shell.

Hjelmen fås i følgende størrelser:

Høvding 3 

OneSize – 36-45 cm

Kraven indeholder en foldet airbag, der først udløses, hvis du kommer ud for et styrt. Selve Airbag’en er designet som en hætte, der omslutter og beskytter cyklistens hoved. Airbag’ens udløsermekanisme styres af sensorer, der registrerer, hvis der er unormale/usædvanlige bevægelser under cykelturen f.eks. i forbindelse med en ulykke.

Inflationen tager ca. 0,1 sekund, så airbagen er fuldt oppustet før cyklistens hoved rammer jorden. Hövding hjelmen beskytter meget store dele af hovedet, men du har hele tiden synsfeltet fri. Airbagen giver en blød og effektiv stødabsorption og holder trykket konstant i op til flere sekunder, og på den måde kan den nå at tage imod flere stød. Inflationen bryder sømmen i kravenes øvre kant med trykket fra airbaggen, således at hætten kan udvikle sig omkring hovedet.

Gasgeneratoren, som fylder airbaggen med gas er placeret i en beholder bagpå kraven. 

Gasgeneratoren i en Hövding cykelhjelm er en såkaldt koldgasgenerator. Den indeholder heliumgas og er en af de mindste gasgeneratorer, der fås på markedet. En tilsvarende gasgenerator anvendes f.eks. i en motorcykelhjelm med airbagsystem.

Airbag’en udløses af sensorer – der registrerer unormal bevægelser. Sensorerne sender derefter et signal til gasgeneratorens inflator.

Sensorerne registrerer hele tiden cyklistens bevægelser, når hjelmen er tændt. 

Hövding udløses ikke under normale bevægelser. Man har hos Hövding brugt flere år på at indsamle data om unormale bevægelsesmønster (som her dækker over cyklisters bevægelsesmønstre i ulykker) og normale bevægelsesmønstre fra mange folks daglige cykling. De har bl.a. iscenesat kendte typer af cykelulykker – dødsulykker med crash dukker og ulykker med mandlige og kvindelige stunt-udøvere og indsamlet cyklisternes bevægelsesmønstre under disse ulykker. Derudover bruger de data fra den ”sorte boks”. Inde i Hövding er der en såkaldt sort boks. Boksen gemmer 10 sekunder data fra cyklistens bevægelsesmønster under(og lige før) en cykelulykke. Dataene er både interessante og værdifulde for Hövding i deres fremtidige udvikling af hjelme. Hvis man har haft en ulykke og airbag’en er blevet udløst, bliver hjelmen sendt ind til Hövding, som bruger dataene fra den ”sorte boks”. Desuden har de hos Hövding udviklet en unik patenteret, matematisk metode til at skelne mellem de forskellige bevægelses-mønstre. Denne metode og sensorerne er hjernen i Hövding.

Vær opmærksom på

En unormal bevægelse hos en cyklist er forudsætningen for, at Høvding kan reagere. En Høvding hjelm kan derfor ikke beskytte en cyklists hoved, hvis noget falder ned ovenfra og rammer cyklistens hoved. 

OBS!

Det er vigtigt, at du slukker din Hövding hjelm, når du ikke sidder på cyklen eller inden du vil tage den af, for at airbag’en ikke udløser.

Erstatning af Hövding airbag

En airbag (hjelm) fra Hövding virker kun en gang. Det vil sige, at hvis uheldet er ude, og airbag’en udløses, så virker den ikke mere. Så hvis du overvejer at købe en Hövding cykelhjelm, er det en god ide at kontakt dit forsikringsselskab. Der er nemlig en del forsikringsselskaber, som erstatter hjelmen i tilfælde af, at du udløser den i en ulykke.

Man håber selvfølgelig altid, at man aldrig får brug for den oppustelige cykelhjelm, men hvis man gør, så har den helt sikkert været pengene værd.https://www.youtube.com/watch?v=7jnRkHNOXr0